Kvarterløfts historie: Sammenligning af områderne

Tekst hentet fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

De syv gamle og de 5 nye områder, der deltager i kvarterløftprojektet, er kendetegnet ved, at de er belastede af flere problemer som fx sociale problemer, skæv beboersammensætning, nedslidte boliger og boligområder, tung trafik gennem området mv. Hvis der ikke var betydelige problemer, var der næppe grund til at bruge offentlige midler. Samtidig har områderne ressourcer, som kvarterløftet kan basere sig på. Det kan fx være, at der allerede eksisterer et godt netværk blandt borgerne, eller der kan være rekreative muligheder, som i dag udnyttes for dårligt. I alt omfatter de gamle områder ca. 63.000 beboere og de nye områder ca. 56.000 beboere.

Formålet med kvarterløft-forsøget er, udover at skabe en positiv udvikling i områderne, bl.a. at få et bredt spektrum af erfaringer, som kan komme resten af landets kommuner til nytte. I konsekvens heraf er der udvalgt meget forskelligartede områder. I det følgende beskrives områderne samlet, derefter uddybes beskrivelserne af de enkelte områder.

Sammenligning af områderne:

De gamle områder:
De yngste områder er Avedøre Stationsby i Hvidovre og Aalborg Øst. De er opført i perioden 1960-1980 og er begge gode eksempler på "super-planlagte" byer. Inspirationen til Stationsbyen er hentet fra Dubrovnik i det tidligere Jugoslavien, mens Aalborg Øst kan være inspireret af den engelske havneby med masser af grønne områder. Hvor Avedøre Stationsby er samlet inden for bymuren, dækker Aalborg Øst et kæmpeområde - så stort at det kan siges at bestå af flere bydele.

Avedøre Stationsby er det boligmæssigt set reneste område, idet det er en hel almennyttig by på ca. 6.000 indbyggere. Et af formålene med kvarterløftet er at skabe en bedre kontakt mellem Stationsbyen og det omgivende Hvidovre. Aalborg Øst, der har omkring 15.000 indbyggere, er også domineret af almennyttigt boligbyggeri, men er mere blandet, idet området er udbygget mellem 4 gamle landsbyer og idet der er en betydelig mængde ikke almennyttige boliger. Kun ca. 60 pct. af boligerne er almennyttige. Der er i begge områder betydelige sociale problemer, men også en betydelig stolthed.

Det ældste område er Holmbladsgade-kvarteret på Amager. Det er et bygningsmæssigt temmelig nedslidt kvarter, præget af mange toværelseslejligheder i etageejendomme, hvoraf mange er fra århundredskiftet. Området har brug for en betydelig traditionel byfornyelsesindsats. I selve området, som har 16.000 indbyggere, er der mangel på rekreative arealer, og der er betydelige trafikproblemer. Arbejdsløsheden er stor, ligesom der er betydelige sociale problemer. Kvarteret har mange private udlejningsboliger og et stort antal andelsboliger.

Kgs. Enghave har nogenlunde samme indbyggerantal, og kan på flere måder minde om Holmbladsgade kvarteret. Boligmassen er dog noget nyere med mange, især almennyttige boliger fra mellemkrigstiden. Der er betydelige trafikproblemer, idet kvarteret gennemskæres af flere store trafikårer. Ligesom i Holmbladsgade kvarteret er der mange små boliger. Der er stor arbejdsløshed og også mange på andre overførselsindkomster.

Nordvest kvarteret i København, også kaldet Femkanten, er præget af en stor koncentration af utidssvarende boliger. Med kvarterløftet som her allerede startede i 1996 er der dog sket en boligforbedring. Over halveden af boligerne i kvarteret er udlejningsejendomme, og området er rent ejermæssigt præget af boligselskabet Foreningen af Socialt Boligbyggeri. Husstandsstørrelsen i området er lille og aldersgennemsnittet for beboerne er højt. Kvarteret er endvidere præget af en stor beboermæssig udskiftning.

Tøjhushaven i Randers og Sydvest i Kolding er mere blandede end de øvrige. Tøjhushaven i Randers er det mindste kvarter med kun 1.100 indbyggere, mens der bor omkring 5.000 i Kolding Sydvest. Tøjhushave kvarteret ligger tæt på Randers centrum. Det afgrænses bl.a. af havnen og en park. Bygningsstandarden er af meget varierende kvalitet og der er behov for en del tung byfornyelse. Kvarterløftet sigter ikke kun på at betjene området, men også i et vist omfang på at etablere nye byfunktioner i Randers. Sydvest i Kolding er primært et blandet boligområde med mange enfamilies- og rækkehuse, men også med en del 3-4 etages boligblokke. Kvarteret er bl.a. interessant som modelområde, fordi der findes mange tilsvarende kvarterer i andre af landets større provinsbyer.

Oversigt over de syv gamle kvarterløftområder:

sammenligning

Læs mere:

Statistisk signalement af kvarterløftområderne

Statistisk sammenligning af kvarterløftprojekter

Kvarterløft-perspektiver og praksis

De nye områder:

Blandt de nye kvarterløft hører Brøndby Strand og Vollsmosekvarteret i Odense til de yngste boligområder begge fortrinsvis udbygget i 70érne, mens de 2 københavnske områder: Ydre Nørrebro Syd og Nordvestkvarteret samt Vestbyen i Horsens alle er ældre byområder.

Nordvestkvarteret i København har 16.000 indbyggere og 9.200 boliger. Området er beliggende nord og vest for Nørrebro Station og er afgrænset bl.a. af de stærkt trafikerede veje som Borups allé, Frederikssundsvej, Tomsgårdsvej samt Lygten.

Der er i kvarteret mange små og billige boliger præget af installationsmangler. Dette har medført en socialt og aldersmæssigt skæv befolkningssammensætning med mange socialt belastede især enlige mænd, misbrugere og psykisk syge. I alt er næsten 40 % af beboerne i den erhvervsaktive alder ikke i beskæftigelse. Der er desuden en relativt høj andel af etniske minoriteter (17%) og 40% af børn og unge er af anden etnisk oprindelse end dansk.

Området er præget af generel misligholdelse med forureningsproblemer og stor trafikbelastning, men med en unik blanding af boliger og erhverv, som giver gode muligheder for en aktiv erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Det har en markant mangel på kulturelle og udendørs udfoldelsesmuligheder men mange tomme grunde og erhvervsbygninger, som giver store muligheder i en kvarterløftindsats f.eks. på kultur- og fritidsområdet.

Nørrebro Park Kvarter afgrænses af Jagtvej, Ågade, banen og Nørrebrogade. Kvarteret er et fuldt udbygget storbyområde. Der er cirka 16.000 indbyggere i bydelen og cirka 10.000 boliger. Kvarteret er karakteriseret ved karréerbebyggelser med erhverv beliggende langs strøggaderne herunder særligt Nørrebrogade, som er en vigtig del af Nørrebros identitet. Området er klart afgrænset af overordnede veje med stor trafikbelastning.

Bydelen er præget af mange unge, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der er forholdsvis mange små boliger i området. Omkring 85 % af boligerne er fra før 1940 og cirka 40% af boligerne er uden toilet/bad. Området har som helhed et stort behov for en boligforbedringsindsats. Generelt er beskæftigelsen lavere i kvarteret, end i resten af kommunen, og andelen af kontanthjælpsmodtagere er væsentligt højere end i resten af kommunen.

Mange foreninger og institutioner er allerede engageret i kvarteret, herunder f.eks. lokalcenteret Nørrebro. Der er ligeledes igangsat boligsociale aktiviteter i bebyggelserne omkring Lundtoftegade.

"Vestbyen" i Horsen er et arbejderkvarter fra 1800-tallet med ca. 3.200 indbyggere og 2200 boliger. I kvarterets nordøstlige ligger bryggeriet Ceres med tilhørende malteri, som ikke længere er i drift. Mod syd dominerer store virksomheder som Hede Nielsen, Danish Crown samt Bastian (tidligere trævarefabrik, senere Kirks telefonfabrikker). De sidst nævnte bygninger står nu tomme. Slagteriet er desuden i fare for at blive nedlagt.

Området er præget af, at en stor del af kvarterets virksomheder er lukket, hvilket har bevirket en social deroute for mange af beboerne. Mange er præget af en livsform med ensomhedsproblemer, misbrug og arbejdsløshed. Der er stor mangel på fritidstilbud til de større børn. Der er mangel på mødesteder og tilbud indenfor kultur- og fritidslivet.

Områdets fysiske nedslidning gælder ikke blot boliger og gader, men også flere af de bevaringsværdige industribygninger, som er så forfaldne, at den kulturhistoriske arv frygtes at gå tabt. På trods af at der i mange år er foregået en byfornyelsesindsats, er der stadig et meget stort behov for bygningsfornyelse og friarealforbedringer.

Brøndby Strand, som har 11.000 indbyggere og 4000 boliger. Problemerne er koncentreret i Brøndby Strand - parken, hvor 75% af bydelens indbyggerne bor. Brøndby Strand- parken er opført 1972-74 og bebyggelsen er 2.5 km lang og opdelt i 4 afsnit, hver med 3 højhuse, 4 etagers blokke omkring fælles gårdrum og rækkehuse. Hvert afsnit indeholder faciliteter med børneinstitutioner, aktivitetshus og mindre butikscenter.

Brøndby Strand -planen har en stærkt stigende andel af beboere med sociale problemer og en nedgang i antallet af ressourcestærke personer samtidig med, at der er en stadigt stigende koncentration af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er kun ca. 50% af beboerne i den arbejdsføre alder der er i beskæftigelse, ca. 50% på forskellig overførselsindkomst og ca. 60% flygtninge og indvandrere eller efterkommere heraf.

Brøndby Strand - parken er både fysisk og socialt isoleret fra resten af Brøndby Strand. Området mangler erhverv, der kan give liv i dagtimerne og øge mulighederne for lokal beskæftigelse.

Til gengæld er lejlighederne af høj kvalitet, og der foregår en lang række aktiviteter og initiativer, hvoraf nogle er udsprunget af byudvalgsarbejdet (med støtte fra bl.a. Regeringens byudvalg), andre er lokale initiativer.

Vollsmose i Odense er en bydel planlagt i begyndelsen af 1960érne og færdigudbygget i 1982. Bydelen afgrænses af vejene Åsumvej, Vollsmose Allé, Kertemindevej og Ejbygade. Vollsmose rummer ca. 3700 almene boliger, desuden findes tre skoler, et gymnasium, B1909´s idrætsanlæg, en center bebyggelse med butikker og offentlige funktioner, flere daginstitutioner og fritidsinstitutioner og en kirke. Der bor ca. 10.000 mennesker i bydelen og beboersammensætningen er karakteriseret ved, at ca. 60 % af beboerne er af udenlandsk herkomst, ca. 65% af beboerne i den erhvervsaktive alder forsørges på anden vis end ved beskæftigelse, og 70 % af beboerne i den erhvervsaktive alder er uden formel erhvervsmæssig kompetence.

Vollsmose er præget af fysisk nedslidning og manglende vedligeholdelse i dele af området. Det opleves endvidere som et problem, at de enkelte bebyggelser både fysisk og funktionelt har karakter af isolerede øer i forhold til omgivelserne bl.a. pga. de utilstrækkelige interne forbindelser.