Partnerskabsaftale for § 17 stk. 4 udvalget for Sydvest Kvarteret. (1 - 6) år 2002 - 2006
Gruppenavn: § 17 stk. 4 udvalget for Sydvest Kvarteret.

(partnerskabsaftalen er en ikke juridisk aftale der indgås mellem Udvalget for Sydvest Kvarter og interessegruppen/partnerskab. Aftalen underskrives af begge parter og beskriver opgave og succeskriterier. én gang om året evalueres aftalen sammen med Udvalg for Sydvest Kvarter.)

Mission
Udvalget vil være garant for fastholdelsen af den positive udviklingsspiral der er iværksat med kvarterløftprojektet og den overordnende vision om bæredygtighed i bred forstand.

Udvalget vil

• Fastholde den positive spiral der er iværksat med kvarterløftprojektet.
• Udarbejde en samlet strategi for indsatsen i Sydvest Kvarteret.
• Fastholde helhed i indsatsen i Sydvest Kvarteret.

Hvorfor?
• Fordi erfaringer fra projektet ellers vil gå tabt.
• For at sikre en sammenhængende fremdrift i projektet.
• For at understøtte, at partnerskaberne bliver selvstændige og levedygtige, og at erfaringerne videreføres til andre bydele i Kolding samt øvrige byer, således at Sydvest Kvarterets og Kolding Kommunes status som modelområde videreføres og forstærkes.
• For at opnå det største udbytte af projektet om bæredygtighed i bred forstand.

Hvordan?
Ved at -
• at inspirere til aktivt medborgerskab.
• skabe bred debat og fokus på kvarterets udvikling.
• generere nye ideer og initiativer.
• sikker informationsudveksling mellem kvarteret og kommunen og rejse spørgsmål af væsentlig interesse for kvarteret.
● være møderum.
• skabe netværk i og uden for kvarteret.
• sikre at partnerskabernes mål og opgaver falder indenfor forvaltningens mål og opgaver og/eller suppleres af forvaltningens mål og opgaver (sektorplaner).
• at arbejdsmetoderne (borgerinddragelse og tværsektoriel tænkning) implementeres i forvaltningerne.
• at udvalget orienteres og høres af forvaltningerne og byrådet om sager af relevans for Sydvest Kvarteret.
• at forløbet omkring etablering af partnerskaber, idèfora, videreudvikling af arbejdsmetoder og demokrati understøttes af Kolding Kommune.
• at Styregruppen orienterer byrådet om erfaringer og læreprocessor omkring kvarterløft.
• at udvalget fastholder positiv udviklingsspiral, bl.a. ved jævnlige målinger/indikatorer for udviklingen i kvarteret.

Hvilke aktiviteter vil bidrage til opfyldelse af missionen

6 partnerskaber er nedsat med hver deres missioner, målsætninger og konkrete opgaver mhp. at nå en samlet indsats i kvarteret.

1) Mission for partnerskabet for Kvarterhuset

At Kvarterhusets rammer benyttes mht. at skabe tilhørsforhold til Sydvest Kvarteret for alle slags mennesker i området. For at skabe relationer på tværs af aldersmæssige, sociale og etniske forskelle blandt beboerne og modvirke til isolation. Målet er at fremme lysten for den enkelte bruger til at arbejde for det overordnede mål. Se afsnittet Kvarterhus og Sydvest Kvarteret.

2) Mission for partnerskabet for Kultur & Fritid

Etablere brede kultur og fritidsarrangementer, skabt i sammenhæng med andre institutioner, foreninger og interesseorganisationer. Der kan virke samlende for kvarteret.

3) Mission for partnerskabet "De Grønne"

At fremme miljømæssig og økologisk borgerinddragelse.

4) Mission for Gademix

Være et sted for de foreningsløse unge, hvor de frit kan komme uden der stilles krav om registrering - et sted hvor de kan møde voksne frivillige som vil engagere sig i de unges liv – med rummelighed og respekt.

5) Mission for partnerskabet vedr. sociale forhold

En særlig fokus på sociale tiltag generelt, samt etablering af netværk omkring det sociale område.

6) Mission for Sydvest Kvarterets Medieforening

At formidle informationer om arrangementer og lokale tilbud samt være det naturlige kommunikationsmiddel i Sydvest Kvarteret for på denne måde at fremme forståelsen for hinanden og være informeret om, hvad der sker i kvarteret.

Succeskriterier

• At Udvalget fungerer som bindeled mellem Kolding Kommune og Sydvest Kvarteret og opbygger redskaber til at følge udviklingen i partnerskaberne og med udgangspunkt heri udarbejder en samlet strategi for indsatsen i Sydvest Kvarteret.
• At skabe rammer for at arbejdet med partnerskaber i Kolding Kommune kvalificeres og videreudvikles mht. at de bliver selvbærende, handlingsorienterede aktører i feltet mellem de frivillige og det offentlige og øvrige lokale parter og bliver en del af den lokale opgave varetagelse.
• At skabe rammer for, at flere parter inddrages i arbejdet således at der opnås et bredt ejerskab i kvarteret til den overordnede mission og at så vidt muligt alle lokale aktører kan se deres rolle og fordel heraf. Dvs. opnå den størst mulige synergieffekt.
• At skabe rammer for at videreføre og forankring af erfaringerne fra kvarterløftprojektet således at de opnåede erfaringer og den viden der er opnået i processen omkring kvarterløft, indarbejdes i den daglige drift i forvaltningerne og i sektorplanlægningen.

Ressourcer

Kolding Kommune har afsat kr. 200.000 årligt fra 2002 til drift af partnerskaberne samt forankringskonsulent i 2002-2003. Der er givet mundtligt tilsagn fra Bypuljen den 23. november 2001 på kr. 905.000 til evaluering og perspektivering af Kolding Kommunes erfaringer med udviklingen af partnerskaber. Som følge af ny finanslov afventer tilsagnet videre behandling.

Hvad bidrager partnerskabet med

Min. 4 årlige møde mellem repræsentanterne og suppleanter fra partnerskaberne og forudgående åbne møder med muligheder for at komme med forslag til sager der skal bringes til udvalget. Formålet med de åbne møder er at følge op på arbejdet i udvalget og partnerskaberne og afgøre hvad der skal bringes videre og hvad der klares internt i partnerskaberne. Eks. afgøre om der skal være et idéforum omkring enkelt-emner.

Sydvestkvarteret og Kvarterhuset

Med iværksættelse af Kvaterløftprojektet i 1996 blev der gennemført en spørgeundersøgelse blandt samtlige husstande i kvarteret vedrørende beboernes holdning til kvarteret: hvilke ressourcer og kvaliteter borgerne kunne se i kvarteret og hvilke forhold og problemer borgerne kunne tænke sig at ændre på?

Resultatet heraf blev præsenteret på en konference for samtlige beboere i kvarteret og beboerne blev opfordret til at gå ind i arbejdsgrupper omkring forskellige temaer. Arbejdet i grupperne resulterede i fælles "Kvarterplan" for kvarteret der indeholder en beskrivelse af samtlige projekter og en foreløbig finansieringsplan.

Et af projekterne var et stort ønske om et fælles samlingspunkt i kvarteret - et hvor man kunne mødes over en kop kaffe, have mødelokaler og værksteder samt et sted som man kunne leje til større begivenheder. En arbejdsgruppe bestående af beboere blev nedsat og forskellige "huse" blev besøgt før gruppen - i samarbejde med embedsmænd fra Teknisk Forvaltning - fik beskrevet et programoplæg til hvad Kvarterhuset, som gruppen kaldte stedet, skulle indeholde. Så lang så godt.

Fra 1998 - 1999 gennemlevede gruppen imidlertid en turbulent periode hvor placeringer for huset blev drøftet og samtidig arbejdede gruppen hårdt på at sikre den fremtidige drift via Kolding Kommune. 2 mulige placeringer var udset i programoplægget: I tilknytning til KFUM - hallen samt på en tom plads på hjørnet af Enevold Sørensens vej og Junghansvej.

For en placering ved hallen talte, at der i forvejen var tilknyttet personale og at der her i forvejen var aktiviteter. For den anden placering talte, at man ønskede et selvstændigt hus - et sted for personer der ikke nødvendigvis var til sport.

På et borgermøde i januar 1999 hvor placeringen af huset skulle afgøres kom der imidlertid et tredje forslag frem - i CF-kasernen på Lykkegårdsvej der var på vej til at blive ryddet. Det var et forslag der vandt gehør blandt beboerne. Placeringen på Junghansvej blev 2. prioriteret. 6 måneder senere viste det sig dog at købet var umuligt. Interessen havde fået prisen til at stige udover den pris Kolding Kommune var villig til at betale. Alternativ havde kostet 6 måneders forsinkelse i byggeprojektet.

Samtidig var der drøftelserne omkring husets fremtidige drift. udgangspunktet fra byrådet var 0 kr. i driftstilskud - frivillige skulle drive stedet. I 1998 blev der dog afsat 300.000 kr. til drift i kommunens budget - et beløb som arbejdsgruppen ikke kunne acceptere og mange af gruppens medlemmer faldt fra.

Fra midten af 1999 kom der imidlertid skred i tingene.

Lokalplanarbejdet omkring bygning af et kvarterhus på Junghansvej kom i gang. Byrådet afsatte 625.000 kr. i årlig drift til huset og der blev udarbejdet en tidsplan for byggeprojektet der sagde, at huset skulle stå færdigt til 18. december 2001 - før udgangen af Kvarterløftprojektet 31. januar 2001.

I juli 2000 blev der afholdt totalentreprise konkurrence og det blev Whit - arkitekterne, der i samarbejde med NCC blev ansvarlig for byggeriet - et kvarterhus der skulle kunne bruges til mange forskellige funktioner og i høj grad baseret på mange miljømæssige tiltag, blandt andet med naturlig ventilation, solceller, solvarme, brug af hør til isolering mv.

18. maj kunne formanden for Kvarterhusforeningen Hanne Jensen i samarbejde med borgmester Per Bødker Andersen mure grundstenen ind - en stålkasse med kvarterplan, programoplægget, dagen avis, lokalbladet "Sydvesten" samt nogle mønter under stor festivitas af lokale borgere.

1. oktober 2001 blev kommende husleder ansat - foreløbig uden hus - og 18. december blev huset overdraget fra bygherren til Kulturudvalget og indflytning kunne begynde.
21. februar 2002 var huset klar til indvielse, 200 spisende gæster viste, at det kunne fungere.

Partnerskaberne i nuværende form er nedlagt med udgang af 2006.

Du er velkommen til at rette henvendelse til:

Kvarterhusleder Preben Nielsen, pren@kolding.dk

Udviklingschef Kim Hansen, kimh@kolding.dk

Målet i det fremtidige arbejde er med udgangspunkt i kultur, at skabe gode rammer for en fremadrettet udvikling. At der etablering af netværk på tværs af området. At fremme miljømæssig og økologisk borgerinddragelse.
Etablere brede kultur og fritidsarrangementer, skabt i sammenhæng med andre institutioner, foreninger og interesseorganisationer. Der kan virke samlende for kvarteret.

At Kvarterhusets rammer benyttes mht. at skabe tilhørsforhold til Sydvest Kvarteret for alle slags mennesker i området. Skabe relationer på tværs af aldersmæssige, sociale og etniske forskelle blandt beboerne og modvirke isolation. At fremme lysten for den enkelte bruger til at arbejde for det overordnede mål.

Nedlæggelse og hvad så?

Partnerskabsorganisationen blev nedlagt med udgang af byrådsperioden 2002 - 2006. Der henvises til lokalområdeudvalget, nedsat af byrådet. Sekretariat er Teknisk forvaltning, Nytorv 11, 6000 Kolding. E-mail: teknisk@kolding.dk

Økologisk byggeri

Økologi i Kvarterhuset
Økologisk byggeri er et alternativ til traditionel byggeri. Som et led i Kolding Kommunes intention om at være
medudvikler at nye byggeformer var dette økologiske et naturligt valg, da projektgruppen skulle definere byggeriet for Kvarterhuset.
Den økologiske definition kommer frem ved, at man foretager en helhedsvurdering af et materiale.

- Hvor kommer det fra?
- Hvordan produceres det?
- Hvordan påvirker det mennesker og omgivelser?
- Og hvordan bortskaffes det igen?

Det er nogle af de spørgsmål, der skal overvejes.

Ydrebeklædning i Kvarterhuset
Her er anvendt Sibirisk lærketræ, som har et højere olieindhold end alm. fyrretræ.
Brædderne er sat på klink og ligger vandret. Husets facade er opdelt i felter, så der kun er monteret klinkebrædder i samme længde.
For at lærketræet kan forblive intakt er der et 3-5 cm luftrum mellem brædderne og isoleringen, således at træet hurtigt kan tørre ved ventilation, på begge sider af klinkebrædderne.

Lærketræs beklædningen er monteret på klink, og derved kan slagregn altid løbe af og træet tørrer hurtigere. Vandrette klink beklædning giver også mulighed for at udskifte enkelte brædder. Hvis der opstår råd. Så er det ikke hele vægbeklædningen der skal skiftes!

Kvarterhusets farve
Der er valgt "råt" lærketræ (kun savet, ikke høvlet), som skal stå ubehandlet. Det betyder, at det får naturens påvirkninger fra sollyset.
Træet bliver musegrå i farve. Dog virker farven mørkere, når træet er vådt.
Det er et bevidst økologisk valg, at Kvarterhusets facade ikke skal have maling. Det er nu spændende at se, hvor lang tid facaden så kan stå, inden træet skal udskiftes. Fordelen er, at træet nemt kan bortskaffes, når det ikke har fået maling. Og det skønnes, at over en længere årrække er den samlede økonomiske udgift ikke større, end hvis huset skulle have den nødvendige malebehandling hver 2-3 år. Der er nu truffet det valg, at Kvarterhuset ikke skal males, og at vi løbende foretager vurderinger i et fuldskala forsøg. Det vigtige er, om lærketræet har så højt et olieindhold og andre naturlige Fungicid (svampehæmmende) stoffer, at der ikke kan gro skimmelsvampe, som nedbryder træet.

Det danske klima har et enormt højt antal temperaturvandringer op og ned forbi nulpunkt. Det er det punkt, hvor vand ved 0 grader kan være både flydende og fast i form af is. Det betyder, at træet vil udvide sig ved frostvejr og trække sig sammen ved tøvejr. Derfor kræver danske træhuse ofte ekstra maling sammenlignet med Sverige / Norge.

Isolering
Isoleringsmaterialet i yderfacaden er hør. Her er hørfibre blandet med tekstilfibre.

En prøve på materialet er udstillet i Kvarterhusets trapperum.

Fordelen er, når huset skal fjernes. Så kan isoleringsmaterialet bortskaffes uden belastning for omgivelserne. Højisoleringen er også et fuldskala forsøg.
Hørisoleringsmateriale er et nyt materiale, som endnu ikke har de samme godkendelser som traditionel isoleringsmateriale. – det er svært at se, hvordan
det ser ud efter 30 års levetid! Så vi venter spændt.

Hørisoleringsmaterialet er også indlagt i nogle forsøgsfelter i taget. Taget er opbygget efter princippet i det, man kalder tagkassetter.  Tagkassetterne er beklædt med tagpap.

Kvarterhuset er opført efter ressourcebesparende, miljøvenlige og bæredygtige principper - se liste - og det sætter naturligvis sit præg på indeklima og forbrug.

En evalueringsrapport fra 2006, som er baseret på tre års målinger, peger på flere fordele ved det økologiske byggeri. Blandt andet kan nævnes:

• Lave driftsomkostninger til varme og el
• Godt indeklima
• Ingen ventilationsstøj

Ved hjælp af naturlig ventilation, forvarmning af den friske luft, solvarme, lavenergibelysning samt energistyring er det lykkedes at komme ned på et energiforbrug til varme og elektricitet på 86,6 kWh pr. m². Forbruget i Kolding Kvarterhus er således 11 procent bedre end de nye skrappe danske energikrav fra 2006.

Sol mur:
Tværs gennem Kvarterhuset er der en sol mur af beton. Den har en hældning på 4 grader, og der kan ske solindfald fra 90 m2 vinduesareal. Solens stråler opvarmer væggen, og denne varme akkumuleres og kan afgives til rummet, efter at solen er gået ned.

Der er også monteret sollameller, som kan lukke solen ude i sommerhalvåret. Det har samme effekt som parasollen. Og dermed bliver bygningen mere komfortabel at være i om sommeren.
Solen har på en sommerdag en indstråling svarende til 900 w/m2. Det svarer til en varmeblæser på fuld ydelse for hver 2,5 m2 vinduesareal der vender mod syd.

Solfanger, solvarme:
En solfanger er, hvor der producerer varm vand ved hjælp af solens stråler. På den sydvendte væg er der ophængt 1 solfanger modul. Varmen fra solens stråler bruges til at opvarme det varme brugsvand. Er Kvarterhusets forbrug af varmt brugsvand større end det solfangeren kan yde, sker opvarmningen ved hjælp af fjernvarme.

Solfangeren er således et supplement og en demonstration model af, hvordan en solfanger virker.

Solceller
I Kvarterhusets sydvendte vinduer er der monteret 40 m2 solceller. Solcellerne producerer solceller strøm, som sælges til elnettet.

Solcellerne er siliciumkrystaller, der producerer strøm, når de påvirkes af solens stråler. Hver modul på 10 x 10 cm kobles sammen med andre i serie til at der kan opnås en spænding på ca. 110 volt. Denne strøm sendes gennem en veksel retter, der transformerer strømmen til vekselstrøm, der passer til elselskabernes net.

Der produceres ca. 2800- 2900 KWH svarende til den beregnede mængde.

Solcellerne er placeret lodret i facaden, det betyder en reduktion i ydelsen, svarende til forskellen i vinklen vinkelret på solen.

Årsydelse 2900 kWh / 40 m2 = 72,5 kWh/m2 ved lodret montering

Nedsat i Byrådets møde den 12. november 2001 (sag nr. 01.93.11) i henhold til § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Udvalgets formål er at sikre en samlet strategi for og helhed i indsatsen i Sydvest Kvarteret samt være garant for fastholdelse af den positive udviklingsspiral, der er iværksat med kvarterløftprojektet.

Udvalget består af:
2 medlemmer udpeget af Byrådets midte.
6 repræsentanter udpeget af og blandt medlemmerne af partnerskaber i Sydvest Kvarteret.
2 medlemmer udpeget af og blandt Direktionens medlemmer.
For hvert medlem udpeges en stedfortræder.

Sekretariat:

Kultur- og Fritidsforvaltningen 2002 - 2003
Sekretær og protokolfører: Kulturchef Kirsten Abild

Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 2003 - 2006
Sekretær og protokolfører: Udviklingschef Kim Hansen