Kvarterhuset har 3 dejlige og lyse lokaler, der kan bruges til foredrag, møder, kurser, foreningsaktiviteter og meget andet. Foldedøre i mellem lokalerne bevirker at der kan blive ét stort lokale, der kan rumme op til 110 personer til et foredrag eller 80 personer siddende ved borde.
I forbindelse med Covid-19 er antallet af personer i lokalerne underlagt de til enhver tid gældende restriktioner.
Lejer afholder udover lejeprisen udgiften til hånd- og overfladesprit.
Lejepriser:
Lån af lokaler – lejepris og fortæring m.m. aftales ved reservationen.
Leje af lokaler:
- kr. 2.750, - for 3 lokaler inkl. køkken og toiletter for 24 timer. Start- og slut tidspunkt for lejen aftales ved reservationen
- depositum på kr. 1.000, -
Lejen og depositum faktureres samlet og sendes til lejers e-Boks, og skal betales inden lejemålet starter.
Afleveres lokaler m.m. i tilfredsstillende stand tilbagebetales depositum hurtigst muligt efter udlejningen.
Reservation:
For at reservere lokaler skal henvendelsen ske til Kvarterhusets formand på telefonnummer 3035 4424, eller på e-mail til: kvarterhuset.kolding@outlook.
I forbindelse med udlån skal foreningens navn, mailadresse og telefonnr. på kontaktperson opgives.
Desuden skal der til brug for faktureringen oplyses personlige data.
Adgangskort:
I ugen op til lejens start udleveres der adgangskort som giver adgang til Kvarterhuset i lejeperioden. Udlevering af adgangskort og gennemgang af lokalerne m.m. sker efter aftale med Kvarterhusets formand.
Øvrige betingelser:
Lejer/arrangøren er ansvarlig for ro, orden og oprydning både ude og inde, og har det fulde ansvar for det lånte og er erstatningspligtig for skader, som ikke kan henføres til almindeligt slid på bygning, inventar m.v.
Benyttelse sker fuldt ud på lejers/arrangørens regning og risiko.
Der kan ikke gøres ansvar gældende overfor kommunen eller institutionen for person- eller tingskade, der måtte indtræffe under brugen af lokalerne.
Den Selvejende Institution, Kvarterhuset i Sydvest Kvarteret i Kolding kan, såfremt aktiviteten ikke opfylder ovenstående formål eller ordensregler ikke overholdes, tilbagekalde en given tilladelse til benyttelse af et lokale.
I lokaler, hvor der bestilles fortæring m.m. må medbragt mad og drikke ikke indtages.
AV-udstyr:
Der stilles ikke AV-udstyr til rådighed.